Operational Excellence · 7 min læsning · Alexander Saxe Thulesen

Procesoptimering for virksomheder i vækst: Hvor starter man?

Vækst skaber kaos. Det er ikke et tegn på at noget er galt, men på at de processer der virkede ved 20 ansatte, ikke længere virker ved 60. Her er en praktisk guide til at finde og fikse det.

Vi ser det samme mønster igen og igen. En virksomhed vokser fra 20 til 50 ansatte over et par år. Omsætningen stiger, kunderne er glade, men internt begynder noget at knirke. Beslutninger tager længere tid. Onboarding er smertefuld. Kvaliteten svinger. Folk siger "sådan plejer vi at gøre det", men når man spørger to forskellige medarbejdere, får man to forskellige svar.

Det er ikke et symptom på dårlig ledelse. Det er et symptom på, at strukturen ikke har fulgt med væksten. Den gode nyhed er, at det er løseligt, og det kræver hverken dyre systemer eller en stor omorganisering.

Niveau
Praktisk
Anvendelse
Lean, PDCA, procesledelse
Læsetid
ca. 7 minutter

Diagnose

Find ud af hvor det gør ondt

Før I optimerer noget, skal I vide hvad der reelt skaber friktion. Brug en uge på at samle tre datapunkter:

Fokus

Vælg én proces, ikke ti

Den største fejl vi ser er, at virksomheder forsøger at optimere alt på én gang. Det fungerer ikke. Vælg én proces der opfylder tre kriterier:

Klassiske kandidater: ordrebehandling, onboarding af nye kunder, onboarding af nye medarbejdere, månedsafslutning, godkendelsesflows.

Metode

Sådan gør I det i praksis

  1. Kortlæg den nuværende proces: Saml de personer der faktisk udfører arbejdet, ikke kun cheferne. Tegn processen op trin for trin på en væg. Brug post-its. Det visualiserer noget, alle troede de var enige om, og afslører at de ikke var det.
  2. Spørg fem gange hvorfor: For hver flaskehals, fejl eller dobbeltarbejde, spørg "hvorfor". Når I har et svar, spørg igen. Fem gange. Rodårsagen er sjældent den, I startede med.
  3. Implementer det mindste der virker: Modstå trangen til at lave den perfekte løsning. Lav den mindste ændring der adresserer rodårsagen. Mål effekten i fire uger. Justér. Gentag.
  4. Forankr eller fald tilbage: En proces der ikke er dokumenteret, ejet og målt, glider tilbage til den gamle version inden for tre måneder. Hver eneste gang.

Forankring

Det der holder forbedringen i live

Procesoptimering, Lean, PDCA, Vækst, Operations

Procesoptimering handler ikke om certifikater eller værktøjer. Det handler om at gøre det mindre besværligt at gøre det rigtige. Begynd med én proces. Gør den bedre. Lær af det. Tag den næste.